MargretheWivel.dk http://www.margrethewivel.dk/blog.asp da Politik. København skal tage byens frivillige alvorligt http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=143
Vi står over for en stor udfordring både i forhold til at bevare et højt velfærdsniveau og i forhold til at styrke civilsamfundet og sammenhængskraften i samfundet. På begge områder kan det frivillige område bidrage afgørende. Men det er nødvendigt, at kommunen aktivt inddrager den såkaldte 3. sektor i samfundet og forholder sig til denne sektor som en seriøs medspiller.

Man burde derfor her i Frivillighedsåret som minimum lave et kommissorium for det frivillige område, som skulle se på, hvordan frivilligområdet fordeler sig geografisk i byen og inden for hvilke typer frivilligt arbejde. Hvor mange mennesker er der f. eks. involveret i frivilligt arbejde, og hvor mange får glæde af det? Vi må skabe et overblik over området, før vi effektivt kan bakke op.

Herefter kunne vi så begynde at se på bl. a. den såkaldt ' frivillige økonomi' - hvad består den af, og hvor stor er den. Vi kunne se på muligheden for at afprøve nye former for partnerskaber mellem den offentlige sektor og den 3. sektor. Muligheden for at forbedre rammevilkårene for den 3. sektor, og ikke mindst et bud på en strategi for, hvordan HELE kommunen kan inddrage den 3. sektor i opgaveløsninger, herunder i udbud og indkøb.

Kom igen! De mange frivillige fortjener mere end pindemadder.
De skal tages alvorligt.


]]> Frivillighedsåret 2011 http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=142
Det var en skam. Men sagen viser også for mig, at vi ikke altid er lige gode til at forstå at bruge de frivillige kræfter i vores by optimalt. Og det skal vi blive bedre til.

Vi er netop trådt ind i "Frivillighedsåret", som jeg håber, vi kan bruge til at sætte fokus på den frivillige sociale indsats. Ikke kun fordi det frivillige sociale arbejde, kan noget, som det offentlige aldrig kan på samme måde - når vi engagerer os i frivilligt socialt arbejde, er vi med til at skabe sammenhørighed og styrke civilsamfundet. Vi kan ikke betale alt over skattebilletten.

Men de lokale ildsjæle og de private NGO’er kan også være med til at pege på nye veje i den sociale indsats.

]]> Dårlig idé at ophæve partnerskab med DUGNAD http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=141 MISBRUG: Det handler om de hårdest ramte stofmisbrugere i byen.
 
Og det handler om, hvordan vi som kommune behandler sociale innovatører og de frivillige kræfter i samfundet, dem der har forsøgt at løfte en problemstilling, som kommunen ikke selv har kunnet løfte.

Set i det perspektiv, er det en dårlig idé at ophæve partnerskabet med Dugnad, som har vist nye veje i arbejdet med stofmisbrugere.

Der er simpelthen ingen god grund til, at flertallet i socialudvalget vælger at ophæve aftalen nu. Nu hvor man fra Dugnads side arbejder ihærdigt på at rette op på både økonomisk underskud og stoppe illegal handel og indtagelse af stoffer.

For helt ærligt: både økonomisk underskud og illegal stofindtagelse kender socialborgmester Mikkel Warmings forvaltning så udmærket til selv.

Mikkel Warming producerer faktisk det ene underskud efter det andet og på vores mange kommunale bosteder for psykisk syge kæmper vi med illegal stofindtagelse.

Tænk hvis vi kunne give Mikkel Warming det røde kort lige så prompte! Ja tænk, hvis vi bare kunne få stofmisbrugere til at stoppe med at tage stoffer, fordi det er forbudt!.
]]> hjemløse kvinder http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=139
Hjemløse kvinder, der ikke føler sig trygge på traditionelle herberger, hvor miljøet kan være temmelig råt.

De sover derfor i stedet på sofaer rundt omkring – ofte for seksuelle ydelser som betaling, og ikke sjældent med voldtægt og andre krænkelser som følge.

De får nu deres eget målrettede akuttilbud - en skærmet bo-etage på Sundholm, hvor de kan føle sig trygge og hvor de kan få rådgivning. Og hvor de kan blive hjulpet over i fast bolig.

Og med næste sag på dagsordenen i dag får de også en skærmet nat-café i Lyrskovsgade, hvor de kan søge i ly om natten og få rådgivning om dagen, og som kan få hjulpet kvinder over i botilbudet på Sundholm.

’Sofasovere’ er en form for prostitution og hjemløshed, som vi ikke har været nok opmærksomme på. Jeg er glad for, vi med dette tiltag for mulighed for at afskaffe sofasovere.
Ingen i København skulle være nødt til at sove på gaden.

]]> Tale på Rådhuspladsen - Pride Square - under Cph Pride 2010 http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=138
Tak for taletiden her på Pride Square i dag. Det er en ære. Og jeg har glædet mig.
Ligesom jeg glæder mig til, at bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner også får deres eget hus i København. Et LGBT-hus – eller et Community House, som vi kender det fra andre lande.

For selvfølgelig skal der også være et LGBT hus i København. Jeg mener, det kan samle rammerne om LGBT miljøet, samle de mange gode kræfter og tiltag. Udover at det vil være et flot varetegn for den mangfoldighed København også skal kendes på.
Ja, i hvert fald tidligere har København været kendt for sin tolerance og sit frisind. Det så jeg gerne, blev tilfældet igen. Danmark var engang et foregangsland, når det gjaldt homoseksuelles ligestilling.
I 1989 var vi jo det første land, der indførte registrerede partnerskab for homoseksuelle.
Men siden er vi blevet overhalet af en række lande, som tillader par af samme køn at indgå ægteskab på linje med heteroseksuelle.

Som borgerrepræsentant har jeg selv fornøjelsen af at vie folk – dvs. når det er heteroseksuelle par, vier jeg dem. Hvis det er to af samme køn så MÅ jeg ikke ”vie” dem, jeg må end ikke nævne ordet ”ægteskab” i talen. Nej jeg ”registrerer dem” i et partnerskab. Ikke bare klinger det noget rigoristisk – særligt overfor to, som står i et af deres vigtigste øjeblikke i deres liv og skal sige ja til hinanden.
Men hvorfor overhovedet denne forskelsbehandling?
Hvorfor er ægteskabet ikke bare kønsneutralt?
Jeg forstår det ikke!

Og hvorfor har homoseksuelle, der oplever, de er blevet diskrimineret på deres arbejde på grund af deres seksualitet, egentlig ikke et sted hvor de kan klage.
Ja der er en del plads til forbedring:
For slet ikke at tale om at få en moderne lovgivning omkring transpersoner – en lovgivning, som lever op til menneskerettighedskommissær Hammerbergs anbefalinger. Ja her er Danmark endog meget langt bagud. I forhold til transidentitet beror vi stadig kastrationsloven fra 1932. Det er jo absurd!

Nej Danmark er ikke et foregangsland længere, hverken når de gælder seksuelle eller andre minoriteters rettigheder. Jeg synes, vi står over for en stor og vigtig opgave at få ændret på dette!
Og jeg mener København kan forrest i denne kamp – dvs. vi politikere i København, sammen med Jer naturligvis!

På radikalt initiativ har vi derfor i København nu en såkaldt ”hompolitik” – lad mig bare side, at den ikke kom til verden uden sværdslag og en hel del latterliggørelse blandt en del af vores politiske modstandere. Og der er ingen grund til at lægge skjul på, at der i sidste ende blev tale om et noget udvandet resultat af vores oprindelige forslag til en homopolitik – men det var hvad der kunne nås politisk enighed om og nu har vi den!
Lad mig bare hurtigt nævne et par punkter fra den:
·        Københavns Kommune vil arbejde for, at det bliver muligt for lesbiske kvinder, der ikke har barselsorlov at få tilbudt færdreorlov ved samlevers barsel
·        Kommunen vil bidrage til, at den internationale dag mod homofobi markeres
·         – og så skal København, når der viser sig anledning, giver udtryk for støtte til seksuel ligestilling og mangfoldighed.

Sådan en anledning er for eksempel Copenhagen Pride.
Og også den kampagne, der netop er skudt i gang mod hatecrimes og hatespeech, er en vigtig måde for byen at melde klart ud, at vi vil en åben, tolerant og mangfoldig by. Vi ser desværre stadig i dag, at der skal kæmpes for retten til forskellighed og til at elske den, man vil. De fleste vil nok være enige i at voldelige overfald er helt utilstedelige – men de sker jo! Og hvad med den måde vi taler om og til hinanden på? Den sjove joke på andres bekostning? Den nedladende kategorisering af dem, der er anderledes end os selv? Alt dette vil vi gerne sætte på dagsordenen. Vi som by og vi som borgere. Vi politikere tager i hvert fald hatecrimes meget alvorligt og med denne kampagne er det også lykkedes at få politiet til at gøre det.


Men en anledning for byen, til at vise sin støtte til seksuel ligestilling og mangfoldighed er i mine øjne også at støtte et LGBT hus.

Med mit forslag i Borgerrepræsentationen sidste år om et LGBT-hus, var det mit håb, at her kan byen være med til at facilitere rammer, der kan samle miljøet – ligesom Outgames gjorde for en sommer sidste år.
For der er ingen tvivl; skal vi rykke på den uligestilling, der stadig hersker overfor seksuelle minoriteter, skal vi få ændret lovgivningen og sat fokus på problemstillinger, så er der brug for et stærkt samlet LGBT miljø. Der er brug for en lokalitet, der med stolthed markerer at LGBT miljøet står stærkt i København – jeg så gerne et stort regnbuebanner over huset – men det er selvfølgelig ikke op til mig at bestemme.
Men jeg tænker i hvert fald at et Communityhouse kan huse de mange tiltag af politisk, foreningsmæssig og kulturel art, der er i LGTB miljøet her i hovedstaden.
Mere konkret kunne der f.eks. være tale om et hus, som indeholder:
·        Fælles sekretariat for de forskellige organisationer og grupper i LGBT-netværket.
·        Mødelokaler
·        Et bibliotek
·        Åben rådgivning
·        Turistinformation
·        Ja et decideret åbent kulturhus – en café om man vil – med kulturelle arrangementer af alle slags

Prøv engang at se de billeder jeg har med fra Bruxelles, Manchester og San Fransisco: Fra cafémiljø til mødefaciliteter. I Manchester har Princess House, som huset her hedder, også fungeret som afstemningssted, som I også ville kunne se på billederne.
Forskellige størrelse og former, når vi ser på de forskellige steder, men meningen er god nok, og de er alle meget stolte af deres huse. Og som de siger fra Bruxelles, giver opbakningen fra det offentlige selvtillid og troværdighed. LGBT huset i Manchester bad mig for øvrigt også hilse og sige, at man stod overfor at flytte til nye lokaler.
Hvis jeg skal vende blikket mod København igen, så er en betingelse naturligvis, at et hus bliver på LGBT-miljøets egne præmisser, hvad enten vi taler indhold eller beliggenhed. Derfor var det også så vigtig for mig i forslaget at understrege, at kommunen skulle samarbejde med miljøet, når man kiggede på behovet og mulighederne her i byen.
Men hvad er der så sket, siden jeg stillede forslaget for næsten 1 år siden.
Ja at Københavns kommune ikke rider den dag, de sadler er jo nok gammelkendt. Og det er både når det gælder bureaukrati og politisk proces.
Kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning har drøftet spørgsmålet med Salongrupperne under LGBT Danmark og lokaler i størrelsesordenen 400-450 m2 har været nævnt. Det svarer vist meget godt til de eksempler, det er lykkedes mig at finde på LGBT-huse ude i Europa.

Men som kardinalpunkt står diskussionerne mellem Kultur og fritidsforvaltningen og Salongruppen under LGBT Danmark stadig på spørgsmålet om penge. Den økonomiske realitet er, at der vil blive prioriteret benhårdt – specielt i år.
Der er dog fundet kr. 1,5 mil. som engangsbeløb til etablering – et overskud fra Outgames.
Så langt så godt.

Men hvordan skal det drives, hvordan skal der betales husleje vand og varme? Og hvordan skal de 1-2 medarbejdere lønnes? Det skal naturligvis afklares. Jeg ved man i forvaltningen lige afventer tilbagemelding fra Salongrupperne hvordan de forestiller sig en driftsøkonomi kan hænge sammen.

Der er efter sigende stor politisk velvilje overfor projektet i Kultur og Fritidsudvalget – men om velvilje er stor nok lader vente på sig. Men et er sikkert, men jeg vil gøre mit både til at få omsat velvilje til en konkret realitet og til at få skubbet processen videre.

Men ”velviljen” gælder selvfølgelig også begge veje – hvad kan de involverede organisationer i LGBT-miljøet komme med?
I den forbindelse skal jeg selvfølgelig også give idéen fra Manchester videre om, at man i et LGBT-hus også kan udleje værelser til turister. Det kan jo både trække et internationalt publikum til og bidrage til den svære kunst at få de økonomiske ender til at nå sammen.
Alle udfordringer til trods så er det mit håb – og min ambition – og min tro – at der også her i byen bliver plads til et LGBT-hus. Danmark skal igen være et foregangsland, når det gælder seksuelle minoriteters ligestilling; og det skal vi i København skubbe på for.

Det aktive engagement i afholdelse af Outgames sidste, og vedtagelsen af en ”homopolitik” i Borgerrepræsentationen sidste år trækker heldigvis i den rigtige retning.

Jeg, håber som sagt at mit forslag i Borgerrepræsentationen sidste år om et Community House vil gøre det samme.

Vi skal naturligvis ikke ”kommunalisere” LGBT miljøet. Det tror jeg ikke, at der kommer noget godt ud af – tværtimod. Men vi skal se på, hvordan Københavns Kommune give gode rammer og vilkår for LGBT-miljøet.  

Og når vi nu kender LGBT-huse fra andre byer, og ved de kan være dynamoer, når det kommer til at skabe muligheder for friheden til mangfoldighed. Ja så er det da også helt naturligt – og på tide – at København også får sit LGBT-hus.

Med håb om at når vi mødes her igen næste år – så er huset en realitet.

Tak for ordet!





]]> nye tanker om velfærdsudfordringer http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=137

For der er brug for det.

Uligheden og de sociale problemer bliver nemlig ikke mindre og pengene bliver på ingen måde større. Derfor er strategien så vigtig for vores velfærdsudfordringer.

Der er simpelthen brug for nye løsninger, hvor den offentlige sektor, det private erhvervsliv og de sociale organisationer arbejder sammen.

Socialøkonomiske virksomheder har et erklæret socialt formål, og arbejder med at løse sociale behov og problemstillinger.

Men det handler om meget mere end at drive virksomhed. Virksomhederne er non-profit, og penge ses som midlet til at realisere det sociale formål – ikke som målet i sig selv.

Jeg har allerede tidligere nævnt de gode eksempler på socialøkonomiske virksomheder som hjemløseavisen Hus Forbi, Allehåndes kokke fra døveverdenen eller Specialisterne, der ansætter autister.

Og med den nye strategi, som går lige fra
·        Målrettet rådgivning
·        Bedre netværk mellem private sektor, den offentlige sektor og organisationerne
·        Investeringsfond
·        Pilotprojekter
·        Indkøb og udbudsregler
For potentialet er der – en undersøgelse viser, at 3 ud af 4 socialøkonomiske virksomheder forventer at øge omsætningen eller udvide forretningsområdet. ”Og vi løser ikke morgendagens problemer, med gårsdagens værktøjer, men har brug for nye løsninger, hvor det private erhvervsliv og det offentlige spiller samme. Ikke for at afvikle service, men for at udvikle.
Men når det er sagt, kan denne strategi ikke gøre det alene. Der er også brug for landspolitikske ændringer, herunder aflønningsmuligheder for kontanthjælpemodtagere.

]]> Endnu en sommer med lappeløsninger http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=136 Hvor er det bare ærgerligt, at vi ikke kom i gang med at undersøge alternative mulige placeringer for café Dugnad og Sundhedsrummet til stofmisbrugere, da jeg i socialudvalget forslog det tilbage i oktober måned sidste år. For så havde vi måske haft et alternativ nu, hvor sommeren nærmer sig og problemerne igen begynder at presse sig endnu mere på for beboerne.

Desværre nedstemte både Enhedslistens Mikkel Warming og Socialdemokraterne dengang forslaget om en undersøgelse af alternative placeringer. »De vidste bedre« på trods af både beboere og café Dugnad selv pegede på behov for yderligere plads til de udadreagerende stofmisbrugere. Derfor forhalede man sådan en undersøgelse. Først nu kan vi få undersøgt Halmtorvet 17, og der estimeres 3-6 måneder før det
kan tages i brug.

Så nu må beboere og stofmisbrugere er frem til endnu en sommer med lappeløsninger, hvor alle vil føle sig presset og utrygge af det meget hårde miljø, der hersker på den del af Vesterbro.

Lad os håbe, at vi fremover i det nyvalgte socialudvalg kan samles om en mere langsigtet strategi og plan 

]]> Skal vi ikke skabe trygge forhold for ældre? http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=135
HVAD ER DET egentlig, der falder DF's Finn Rudaizky sådan for brystet, når talen falder på et plejehjem for muslimer, at han ' pynter så meget på sagen' for at få pisket en stemning op, at gamle partikollegaer hos Socialdemokraterne i Politiken kalder ham en løgner?

Rudaizky er åbenbart pikeret over tanken om, at der skulle laves et tilbud målrettet ældre muslimer. Men det ville jo ikke være et enestående tilfælde. Der findes allerede et jødisk plejehjem. Sagen er jo, at mange ældre bliver mere trygge ved at komme på plejehjem, hvor de kan genkende traditioner og højtider.


DER ER SIKKERT et par læsere af denne avis, der har en ældre mor eller far på plejehjem, og for hvem julesang, adventslys og vaniljekranse er vigtige dele af en tryg og god december måned.

Samme ønske om tryghed og genkendelighed gør også, at der bliver serveret mere traditionel dansk mad på plejehjem end i de fleste moderne husholdninger.

Hvorfor skulle dette være anderledes for muslimske medborgere end for etnisk danske? Hvorfor ville det være en stor brøde mod den ' danske ældrekultur', hvis vi målrettede et plejehjemstilbud vore muslimske gamle? Skal ikke alle sikres en god og tryg alderdom? LIGE NU ER situationen, at der kommer flere plejekrævende og måske demente ældre med muslimsk baggrund, hvor familien takker nej til en plejehjemsplads, fordi de oplever det som utrygt at sætte deres ældre på plejehjem. Det bliver så i stedet familiens ældste datter eller andre familiemedlemmer, der skal stå for plejen af deres gamle far eller mor i hjemmet.

Og det er jo hverken den yngre eller den ældre generation tjent med.


Så er sagen ikke snarere, at vi ikke har målrettede tilbud til en gruppe ældre, end at der er påståede forhandlinger i gang om et sådan?




]]> Pressemedelelse: København skal satse på de socialøkonomiske virksomheder http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=134 socialt iværksætteri, der kan løse nogle af vores store velfærdsudfordringer.

Det sker samtidig med, at en tænketank nedsat af Mandag Morgen i dag ved en stor konference på RUC udgiver deres rapport om emnet. Bag rapporten står en taskforce på 70 eksperter, som kommer med deres bud på en national strategi for området og socialt iværksætteri.

”Uligheden og de sociale problemer bliver ikke mindre og pengene bliver ikke større. Der er simpelthen brug for nye løsninger, hvor den offentlige sektor, det private erhvervsliv og de sociale organisationer arbejder sammen.”  

Siger Margrethe Wivel, der selv til daglig er leder af Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro, hvor man i samarbejde med kommunen, kendte designere og to andre sociale organisationer er ved at starte en systue for udsatte og ekskluderede minoritetskvinder.
”Vi skal turde gå nye veje, inddrage de lokale aktører og kræfter fra civilsamfundet og det private erhvervsliv, der hvor det kan lære os noget nyt.” Siger hun

”Men hvis det her skal lykkedes, kræver det et politisk ’los i røven’. Vi er langt bag lande som fx Storbritannien og Italien, der har klart formulerede strategier og nedsatte arbejdsgrupper på dette område. Derfor må Københavns Kommune med Frank Jensen i spidsen gøre det til sin målsætning at ikke bare Københavns Kommune skal have udformet en klar strategi og kortlagt eksisterende socialøkonomiske virksomheder. Han skal som landet vigtigste borgmester gå i front for, at vi i samarbejde med andre kommuner, regioner og staten at får en national strategi.” siger hun.

”Skal vi fortsat levere velfærd, må vi ikke sidde på vores hænder og tænke gårdsdagens tanker.” Slutter Margrethe Wivel, der selv skal deltage ved dagens konference på RUC.

Kontakt: Margrethe Wivel, medl. af BR (R), socialordfører tlf. 60 10 10 23

Rapporten kan læses på Mandag Morgens hjemmeside http://www.mm.dk/en-national-plan-for-velf%C3%A6rdens-ildsj%C3%A6le

Radikale Venstres forslag om socialøkonomiske virksomheder, der blev vedtaget sidste år kan ses her (sag 24)
                                 


 
]]> forsøg med afkriminalisering af hash http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=133

Koncentrationsbesvær, indlæringsbesvær, sociale fobier og i yderste konsekvens psykoser er i kolde fakta følgevirkningerne af et overforbrug af hash.

Så når jeg som socialordfører for De radikale forslår en afkriminalisering og et forsøg med et statsreguleret salg, er det ikke fordi, disse kolde fakta ikke bekymrer mig, men fordi jeg mener, vi må se i øjnene, at den nuværende lovgivning har spillet fallit.

Masser ryger hash – og meget unge mennesker ryger hash, men det er bare ikke noget, vi taler med vores unge om. De skal i skumle gyder og klubber for at købe hash, hvor risikoen for at få tilbud både piller og pulver samtidig er overhængende.
Jeg kan kun se at et reguleret salg kan være et femskridt, hvor unge ikke skal bevæge sig ind i dybt kriminelle miljøer vil være et fremskridt.

Desuden ved vi at mange med en psykisk overbygning hurtigt ryger ud i et hashmisbrug i et forfejlet forsøg på selvmedicinering. Igen ved et reguleret salg, hvor vi samtidig kan tilbyde hjælp og afvænning, vil kun være et fremskridt for denne gruppe borgere.

Endelig er der spørgsmålet om bandekriminalitet. Jeg tror personligt ikke på at det vi fjerner bandekriminaliteten ved at fjerne hashmarkedet. Kriminelle bander vil blot slå sig på et nyt marked. Men det kan forhåbentlig alligevel tage noget af luften ud af bandekrigen.

Tilbage står dog at vi ved en sådan ordning skylder at være meget, meget opmærksom på sociale tiltag og tilbud til folk, der vil i behandling. Vi kan hverken kriminalisere eller lovgive os ud af sociale problemstillinger. Det kan kun solidt socialfagligt arbejde.

Men hvad nu!

Forhåbentligt vil et flertal her til aften beslutte at rette henvendelse til Justitsministeren for at give Københavns Kommune dispensation i forhold til at afprøve en forsøgsordning.
Og formentligt vil det ikke føre til noget som helst…lige nu.

Men historien herinde har vist mig at vi skal bare være stædige. Se på udlevering af herion til de hårdest ramte stofmisbrugere. Og om forhåbentlig ikke for længe kan vi også tilbyde fixerum til andre. Det er jo ikke tiltag for de svageste, der er groet i regeringens baghave. Men fordi et centrum-venstre flertal har holdt stædigt gang i debatten, sker der alligevel noget.

Og lur mig om vi ikke over tid kan overbevise vores borgerlige kollegaer herinde om at et statsreguleret salg er rigtigt fornuftigt. Og så kan de jo passende bringe budskabet videre til deres landspolitiske kollegaer, medmindre vi da inden dag har fået en ny regering.
]]> Får vi så mon virkelig en by også for børnene? http://www.margrethewivel.dk/blog.asp?id=132
Er det virkelig det?

Og er det nok at overholde pasningsgarantien? Hvad med garantien for at kunne blive i en institution, når barnet rykker fra vuggestue op i børnehave i en integreret institution - eller i det mindste holde en max. grænse på 4 km. hvis man ikke kan skaffe plads i den tilhørende børnehave.

Jeg har fået mange henvendelser fra forældrer og børn, der er kommet i klemme. Dette problem skal også løses før man kan tale om ordentlige forhold for børnefamilier i Kbh.]]>